Pressemeddelelse

Rynkeby Dyreklinik bliver en del af Anicura
  1. september 2018


Det nye samarbejde giver endnu bedre muligheder for veterinærmedicinsk udvikling og samarbejde, til gavn for kæledyrsejere på Fyn.

Rynkeby Dyreklinik er, med over 140 års historie, en af de ældste eksisterende dyreklinikker i Europa. Rynkeby Dyreklinik er en tidlig sammenslutning af tre tidligere klinikker på Fyn og siden 2008 har klinikken udelukkende fokuseret på smådyr. Fra 2009 har Rynkeby Dyreklinik også haft en afdeling i Nyborg og der drives tillige en mindre klinik i Kerteminde. Rynkeby Dyreklinik har i dag 16 ansatte, heraf 6 dyrlæger.

Rynkeby Dyreklinik tilbyder, udover almen pleje og behandling af kæledyr, også specialisereret pleje som eksempelvis ledkirurgi, intern medicin, tandbehandling, kiropraktik, reproduktion og katteadfærdsrådgivning. Klinikkens medarbejdere videreuddanner sig løbende og tilegner sig ny viden i både ind- og udland.

”Vi ønsker at styrke vores faglige udvikling og igennem AniCura får vi lettere adgang til specialister, efteruddannelse og et unikt kvalitetsprogram, som bidrager til at forbedre vores tilbud til kæledyrsejerne på Fyn”, siger Poul Borch Nielsen, en af de tre tidligere ejere af Rynkeby Dyreklinik.

Rynkeby Dyreklinik var en af de første klinikker i Danmark til at tilbyde et sundhedsprogram med fokus på at mindske risikoen for og forbygge alvorlige helbredsproblemer. Desuden er klinikken certificeret Cat Friendly Clinic på højeste niveau.

”Rynkeby Dyreklinik er en klinik, der er kendt for at have mange og meget tilfredse kunder. Det bygger på et stærkt team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker med højt fagligt niveau. Det matcher AniCura rigtig godt og hjælper os i vores bestræbelser på at skabe fremtidens behandling af familiedyr. Sammen med AniCura Odense Dyrehospital vil vi kunne tilbyde dyreejerne på Fyn en meget bred og kompetent pallette af avanceret behandling.” siger Peter Thomsen, Landechef AniCura Danmark.

Den tidligere ejerkreds Poul Borch Nielsen, Jens Esmann og Johanne Aakjer vil alle fremover være en del af dagligdagen og ledelsen på AniCura Rynkeby Dyreklinik. ”Vi har set behovet for at være en del af en større gruppe og vi sætter pris på AniCuras decentrale fremgangsmåde, hvor de tidligere ejere bevarer operationel frihed. Af denne grund vil dyreejerne i Rynkeby, Kerteminde, Nyborg og omegn ikke føle nogen mærkbar forskel”, siger Poul Borch Nielsen.

For yderligere information kontakt venligst

Poul Borch Nielsen, dyrlæge og daglig leder af Rynkeby Dyreklinik, +45 2982 4074 eller 6539 1004

Peter Thomsen, landechef AniCura Danmark, +45 7172 4157, peter.thomsen@anicura.dk

 

Om AniCura

AniCura er en familie af velrenommerede dyrehospitaler og -klinikker, specialiseret i pleje og behandling af kæledyr. Født ud af den idé, at vi med fælles ressourcer kan skabe bedre dyrlægebehandling, blev virksomheden etableret i 2011 som den første sammenlægning af dyrehospitaler i Norden. AniCura er i dag et forbillede indenfor specialiseret dyrlægebehandling, og en værdsat partner for dyreejere og henvisende dyrlæger i Europa.

AniCura tilbyder et komplet udbud af medicinske og kirurgiske ydelser. Dette omfatter alt fra forebyggende behandling og grundlæggende sygepleje, til avanceret diagnostik, intensiv behandling, kirurgi og ortopædi. Vi tilbyder desuden genoptræning, fysioterapi og foderrådgivning, samt udvalgte plejeprodukter og dyrefoder.

AniCura tilbyder moderne dyrlægebehandling af høj kvalitet til kæledyr på 200 dyrehospitaler og -klinikker i Europa, og skaber tryghed for ejerne igennem høj tilgængelighed og patientsikkerhed. Hvert år modtager selskabets 4 000 passionerede veterinære fagfolk mere end 2,0 millioner patienter. AniCura er en anerkendt uddannelses- og henvisningspartner.

For information om hvordan AniCura arbejder på at forme fremtidens veterinære kvalitetsbehandling og -pleje af kæledyr, besøg venligst vores hjemmeside www.anicura.dk

Abonner på forebyggende pleje og sundhed Forebyggende sundhed til dit kæledyr

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan® får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

Læs mere og kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat