Katte

Certificeret Cat Friendly Clinic

Hos Rynkeby Dyreklinik er vores kernekompetencer at hjælpe hunde, katte og andre dyr samt deres ejere med de bedste dyrlægebehandlinger. På klinikken tager vi os omsorgsfuldt af din kat og sørger for, at den får en tryg, rolig og god oplevelse hos dyrlægen.

De bedste forhold for din kat

Katte er ikke hunde og skal heller ikke behandles som små hunde. Hos Rynkeby Dyreklinik har vi derfor indrettet klinikken på en sådan måde, at de katte der besøger os har de bedste og mest optimale forhold. Vi har fulgt standarderne fra International Society of Feline Medicine og er blevet godkendt som Cat Friendly Clinic på guld-niveau. Det er der pr. april 2017 kun én anden dyreklinik i Danmark, der er.

Et populært kæledyr

Katten er det mest populære kæledyr i Danmark. Det er den med god grund, da katte ofte passer bedre til en moderne og travl familie, end hunde gør.

Katte skal ikke luftes og kræver ikke så meget, men det er dog stadig vigtigt, at katte stimuleres og aktiveres, så de ikke keder sig og mistrives derhjemme. Har de en kattelem, kan de på mange måder underholde og lufte sig selv. Katte er dog også glade for deres familier og den kærlighed og omsorg, de mærker her.   

Når din kat skal til dyrlæge

Det er vigtigt, at du tager hensyn til kattens normale adfærdsmønster. Det gælder især, når katten skal til dyrlæge. Du kan selv være med til at gøre dyrlægeoplevelsen rar og mindre stressende for katten ved at følge vores gode råd. Når du skal have katten til dyrlæge, skal du være opmærksom på følgende:

  • Katte bryder sig som regel ikke om transport
  • Katte føler sig ikke sikre, når de fjernes fra deres sædvanlige territorium
  • Katte er meget følsomme for usædvanlige lugte, lyde og synsindtryk
  • De fleste katte holder mest af ro og at kunne være alene
  • De fleste katte er meget følsomme for stress
  • De fleste katte bliver meget stressede, når de opholder sig tæt ved hunde i venteværelset. Prøv derfor at sikre, at katten stilles højt i venteværelset, og at hunde ikke kan komme hen og snuse til den.
  • Katte skal behandles venligt, blidt og med respekt i klinikken

Sundhedseftersyn og vaccination

I Danmark er der flere hunde end katte, der bliver vaccineret. Men det er lige så vigtigt, at din kat får foretaget et årligt sundhedseftersyn og bliver vaccineret, som hvis det var en hund.

Du er altid velkommen til at ringe til os og få et tilbud på sundhedseftersyn og vaccination af din kat. Du kan også finde mere information og se priser i vores prisliste over standardydelser som for eksempel vaccination eller kastration af katten.

Vi ser frem til at behandle dig og din kat på Rynkeby Dyreklinik. 

Abonner på forebyggende pleje og sundhed Forebyggende sundhed til dit kæledyr

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan® får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

Læs mere og kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat