Masi
Masi var kun 7 måneder, da hun kom i løb første gang og var meget påvirket af det. Gik og pev, holdt op med at spise, sov med/på sine bamser og mine sko, producerede mælk og ville ikke ret gerne med ud at gå, da hun jo skulle passe "hvalpene".
Da det hele var ovre var det somom vi fik vores lille hund igen
for en stund, men efter små 6 måneder så havde vi balladen
igen.
Og nu var hun også plaget af epilepsi anfald. Vi var virkelig
kede af det og meget bange for at miste vores elskede
Berner.
I mellemtiden fandt vi en bule mellem to af de nederste
brystvorter og dyrlæge Jens var bekymret. Han mente det var en
tumor. Vi aftalte, at hun skulle have den fjernet sammen med
livmoder og æggestokke, så snart løbetiden og "hvalpe pjattet" var
overstået, da det ville formindske risikoen for flere tumorer
betragteligt.
Da dagen oprandt og Masi skulle opereres kunne vi ikke finde
tumoren, men dyrlæge Jens lovede, at kigge ekstra godt efter,når de
fik lukket op.
De fandt ingen kræft, men en masse cyster på Masi's æggestokke
og alt blev fjernet. Desuden fik hun lavet en udvidet
blodprøveprofil, for at se om der var mere at komme efter. Det var
der ikke - Masi bliver frisk og rask igen. Heldigvis.
I dag er det 4 dage siden og hun klare det SÅ flot. Den første
nat var hård. Hun havde det skidt og jeg sad hos hende hele natten.
Men nu er hun den glade, smukke, legesyge og super tillidfulde hund
igen. Problemet er kun at holde hende i ro, så såret kan hele
rigtigt.
De første 15 måneder af hendes liv har præget af hormonelle
rutscheture, al fortidlige løbetider og komplikationer heraf, men
hun er den mest fantastiske, positive og tillidsfulde hund, så vi
ser lyst på fremtiden og glæder os til at være sammen med hende de
næste mange år.
Og så glæder vi os til at komme til træning igen, ned og lege
med Dezmo, Cocio og Oscar.
Brith Skovmøller