King
King er en meget vandglad Golden retriever på to år. Om sommeren er det helt store hit at bade i åen, eller ved stranden.
Efter en lang dag på stranden opdager Kings ejer at King har
fået et lille sår på halsen, næste dag er det lille sår vokset
meget, væsker og lugter grimt. King må en tur til dyrlægen, han har
fået hot spot. Hot spot er en form for hudbetændelse som breder sig
meget hurtigt, det ses ofte hos Rottweilere og Golden retrievere,
samt hos hunde der bader meget og samtidig har en tyk pels.
Hot spot er smertefuldt og ubehageligt for hunden, og kræver
oftest dyrlægebehandling.
Nogle gange er det en fordel at klippe hårene af, og ofte i et
stort område hvis eksemen har bredt sig i små plamager omkring
såret. Andre gange kan behandlingen gennemføres uden barbering. Da
King er blevet klippet, bliver såret renset, og han får noget
kløestillende medicin samt antibiotika og en dybderensende shampoo
med hjem.
Efter en uges behandling er såret næsten helet op, de små
plamager er forsvundet, og King er igen på toppen
Mette Søgaard, veterinærsygeplejerske på Rynkeby Dyreklinik