Balou
Balou er et stort gadekryds på 2 år, han er en meget nysgerrig, intelligent og legesyg hund, men desværre har han en dårlig vane : han spiser alt han kan komme i nærheden af.
Denne dårlig vane har tidligere bragt Balou i problemer, han har
blandt andet præsteret at spise en hele plade ubagte boller, med
det resultat at han fik meget ondt i maven, og blev lidt beruset da
bolledejen begyndte at gære i hans mave.
Denne gang er problemet dog noget større : Balou har spist en
strømpe som nu har sat sig fast i hans tarmsystem.
Da han ankommer til klinikken er han uoplagt, sløj, og har
kastet op i et par dage. Han har desuden ikke villet spise ret
meget, og har slet ikke haft afføring i flere døgn. I første
omgang er hverken ejer eller dyrlægen klar over at han har spist en
strømpe, men pga hans dårlige vane med at spise ting og sager, og
de symptomer han har, beslutter dyrlægen at indlægge Balou til
røngtenundersøgelse.
Det første Røntgenbillede bliver taget, og det viser en masse
luft i tarmene, men da strømpen ikke er røntgentæt, kan den ikke
ses på billedet. For at bekræfte mistanken om at der sidder noget
og blokerer tarmsystemet er vi nødt til at lave en såkaldt
kontrastundersøgelse. Ved en sådan undersøgelse fodrer man
hunden med en milkshakelignende væske, som er røngtentæt. Herefter
tager man løbende røngtenbilleder af hundens mave, for at se om
væsken passerer som den skal. I Balous tilfælde var det tydeligt at
væsken ikke kunne komme forbi strømpen som lå i første del af
tarmsystemet.
Mistanken om at der sidder noget og blokerer er nu bekræftet, og
vi bliver nødt til at operere fremmedlegmet (altså strømpen) ud.
Balou bliver med det samme lagt i fuld narkose, og fordi han er
sløj og dehydreret får han også lagt et væskedrop .
Under hele operationen er Balou under overvågning af en
veterinærsygeplejerske, og da strømpen er fjernet, og Balou er syet
sammen vågner han langsomt op fra narkosen igen.
4 timer efter operationen kommer Balous ejere og henter ham, og
selvom han er træt og nyopereret, har han det allerede bedre end
han havde da han ankom om morgenen.
Samme aften spiser Balou med stort velbehag, og nu, en uge efter
operationen er han helt på toppen igen
Mette Søgaard, veterinærsygeplejerske