Døgnvagt
Kommer din hund eller kat til skade eller bliver syg udenfor vores sædvanlige åbningstid, skal du naturligvis let kunne komme i kontakt med en dyrlæge.
Hvis du ringer til os på 6539 1004 og det er udenfor vores
åbningstid, fortæller vores telefonsvarer hvordan du kommer i
kontakt med vagthavende dyrlæge.
Vi har vagtsamarbejde med Nyborg Dyrehospital og Odense
Dyrehospital. Det betyder, at du nogle gange bliver stillet videre
til en af deres dyrlæger, når du ringer til Rynkeby Dyreklinik.
Vagthavende dyrlæge sender altid en mail til os, så vi ved, hvad
din hund/kat er blevet behandlet for, hvis du har været hos en af
vores kolleger i vagten.
Det er dyrt at have en dyrlæge på rådighedsvagt hele døgnet.
Derfor bliver der altid tillagt et vagttillæg, når vi behandler
patienter udenfor almindelig åbningstid. Er dit dyr sygeforsikret,
vil forsikringen også betale det ekstra vagthonorar.