Besøg i hjemmet
Der kan være mange årsager til, at man hellere vil have besøg af dyrlægen end transportere dyret til dyreklinikken. Nogle dyreejere har ingen transportmulighed, nogle dyr bryder sig ikke om at køre bil, og endelig er der da situationer - hvor dyret måske skal aflives - hvor man gerne vil have, at det kan foregå stille og roligt i vante omgivelser.
Er det transporten, som er et problem, har Falck en
dyreambulance, som kan køre med dyr og ejer.
Ønsker man dyrlægens besøg i hjemmet vil vi gøre hvad vi kan for
at imødekomme ønsket. Et dyrlægebesøg koster mere end hvis man får
undersøgt dyret på klinikken. Der tager noget længere tid at køre
på besøg end at undersøge en patient på klinikken, og det koster
også km-betaling. Der vil ofte være bedre muligheder for at
undersøge dyret på klinikken, hvor vi jo også har alt udstyr, hvis
der skal foretages yderligere undersøgelser. Men de indledende
undersøgelser kan - såfremt dyret ikke gemmer sig - godt foretages
i hjemmet.
Er man nået dertil, hvor man skal have et dyr aflivet, kan vi
altid komme hjem og gøre det. Man bør inden man bestiller besøg
overveje, om dyret bagefter skal begraves derhjemme, eller om
dyrlægen skal have dyret med tilbage, så vi kan sørge for, det
bliver kremeret. Skal vi tage dyret med, kan vi naturligvis ikke
køre videre på besøg, men må tilbage til klinikken først, så det er
rart for os at vide. Det er også nødvendigt, at dyret kan kommes i
noget vandtæt emballage hvis vi skal have det med i bilen. Af
erfaring ved vi, at det er fornuftigt at tænke alle disse praktiske
ting igennem på forhånd.
Konklusion: vi føler, vi kan give den bedste undersøgelse og
behandling på klinikken - men ønskes det, kan vi næsten altid komme
på besøg indenfor kort tid.